En hjertelig tak til alle.

Vildhoppen

Kære Alle,

En hjertelig tak til alle der bidrog med arbejdsindsats, praktiske gøremål, planlægning og godt humør i dagene frem mod søsætningen. Det var en imponerende flot kollektiv indsats som blev fuldendt med en søsætning der næppe glemmes foreløbig.

Siden skibet blev søsat og sat på land igen har vind og vejr givet dårlige betingelser for skibets videre skæbne og vedligeholdelse.

Det var med ærgelse at vi ikke kunne deltage i Holbæks “Gammel Havn Forum”- arrangement. Vi meldte afbud eftersom vi endnu ikke har lært håndteringen af vildhoppen. Vi skal også have olieret og lakeret skibet så det er helt tæt.

I øjeblikket knejser hun stolt på pladsen foran udstillingen “Solens Land”, og alle besøgende kommer hen og ser skibet. Enhver tilstedeværelse ved skibet har ført til mange “foredrag” for folk om processen og resultatet.

Skibet er faktisk ved at være tæt i bunden. Al regnvand er begyndt at samle sig i bunden af skibet og det er ikke så godt. Skibet skal nu tømmes helt for vand og overdækkes. Hans og jeg er blevet enige om at vi dækker skibet i sektioner som laves af skabeloner og pressening. Vi har forsøgt nogle muligheder, men det har ikke fungeret optimalt og slet ikke når det blæser meget.

Af forestående opgaver omkring skibet:

- Skibet skal olieres.
- Skibet skal muligvis have et ekstra stykke lærred i bunden op til vandlinien.
- Skibet skal tjæres indvendig.
- Skibet skal have isat permanente tofter. ( De fungere som “hanebånd”, og holder siderne sammen)
- Skibet skal have påsat en “topræling”.
- Skibet skal muligvis have isat en indre afstivning, indtil vi ved hvordan hun skal håndteres.

- Og så skal hun selvfølgelig snart i vandet igen. Det skal være en dag med stille vind og den skal komme fra vest. 20 personer er nok til en sejlads.

Vores hjemmeside opdateres stadigt - nu med ny forside! - og vi har stadigt over 100 besøgende hver dag! Snart kommer en side på engelsk. På webloggen indlægges tanker om skibet og de videre testsejladser.

Søsætning var som en bibelsk beretning

” alle i skibet jublede af fryd, mens folk på stranden stod stive af skræk og ventede at skibet hvert øjeblik skulle brække i stumper og stykker”.

For mig har det været sjovt at opleve skibets udvikling og folks kommentarer. De fleste havde regnet med at et skib på 25 m. næppe fyldt mere end 5 m. i længden. De fleste havde regnet med at et elastisk skib måske lige vippede lidt i enderne, men at det virkelig var flexibelt i alle ender og kanter havde ingen forestillet sig. Det er nu den videre diskussion og erfaring vi skal forholde os til.

Lad mig citere Veniaminovs oplevelse fra for 250 år siden da han som missionær færdes på de Aleutiske øer( Beringstrædet) og padlede i deres baidarkaer ( 3 mandskajakker / kanoer) :

” At first I disliked these leathern canoes bending over the waves all the time, but being accostom to them I began to feel it rather pleasant compared with the european doryes”.

( citat er ud fra min hukommelse, så der kan sikkert rejses grammatisk som kildemæssig kritik).

Laugets formand Stig Krag mailer ud til jer alle om en særlig besøgsdag i udstillingen hvor Museets leder Jan Jakobsen viser os i lauget rundt. Efterfølgende samles vi for en tæt snak om fremtiden. Jeg må sige at det er en flot udstilling og en fornøjelse at kunne være tæt på de virkelige genstande.

Til de som læser disse linier før 13.00 søndag, skal jeg meddele at jeg er ved skibet i dag mellem 12.30 - 15.

skalkSKALK har 50-års fødselsdag og der er rundtur på udstillingen for deltagerne. Der vil sikkert være interesse for skibet så jeg er der for nærmere snak og uddeling af materialer om skibet.

Hilsen fra Svend

PS. Alle kommentarer til ovenstående samt gode idéer, kritik osv. er meget velkomment så laugets bestyrelse og jeg kan samle op og tænke tanker.

Jeg skal forsøge så hurtigt som muligt at rundsende mail om de forestående opgaver når de er planlagt.

havnedag i Holbæk den 12. maj 2007

0 Kommentarer til “En hjertelig tak til alle.”


  1. Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Du skal login for at skrive en kommentar.