I dag tirsdag kom der rigtig mange hjælpere. Thomas Nexøe, Jesper, Ib, Frits, Stig Madsen og Stig Krag, Knud, Henrik, Anne Marie og så nogle flinke koner der hentede wienerbrød til kaffen.
Det gav et skub i påbinding af svøb. Der skal bores fra undersiden af skibet og ovenover står den anden hjælper og tager imod tråden. Det tager sin tid men det ser stærkt og godt ud.
Stævnen blev skåret igennem og den skal deles endnu en gang. Den er meget meget tung endnu så meget af fugten skal gerne dampe ud. Det kræver en helt speciel stævnkonstruktion til at bære stævnen.
Vi ved ikke hvordan, men med logisk sans for naturlige konstruktioner skal vi nok finde løsningen.
Padlerne er alle groft tilskåret og mange mangler kun den sidste finish, men det ser fornuftigt ud med hensyn til dem. Jens Westphael har haft en del hjemme til høvling og slibning. De ser godt ud. Padlerne er i rød og lindetræ.
De er alle spidse pagajer som vi har set dem på mange hellerisninger.
Når vi blander ordene padler og pagajer så er det fordi disse ord altid har forvirret i kano-kajakverdenen. Det mest sandsynlige jeg er nået til i en afklaring af denne sprogmæssige forvirring er at pagaj kommer fra fransk. Franskmændene huserede i Stillehavet rundt om Polynesien og der var alle “pagajer” spidse.
Englænderne var i Canada hvor indianerne brugte padler til kanosejlads. Disse padler var som regel afrundede forneden som en bæverhale og paddel var derfor deres ord for fremdriftsredskabet. Så ved jeg godt at Canada også var fyldt med franskmænd som englænderne sloges med, men så vidt min historiske så var det vist englænderne der til sidst trak sig ud af stridighederne som sejrherrer, men det var vist ikke i alle provinser at denne sejr gjaldt.
Så paddel og pagaj er udenlandske ord for det man driver en kano frem med. Hvad det hed førhen i Norden står det vel frit for enhver at finde ud af.
0 Kommentarer til “Skub i påbinding af svøb”