Bronzealderskibets fotoblog
 
Jomfru sejladsen den 5. maj 2007
 
Flere tusinde mennesker var stimlet samlet på stranden for at se søsætningen af det store skib. Det blev en rigtig spændende jomfru sejlads.  Ud over bølgerne gik det. Deltagerne i skibet jublede. Skibet knagede og det bragede i alle samlinger og besnøringer - men det holdt.
 
7-årige Sonja Ulstrup-Kunosson døbte og navngav skibet. " Jeg døber skibet og dets navn skal være vildhoppen!" råbte Sonja med klar stemme
Hestehovedet på skibets stævn var tildækket med en sæk. Da sækken blev trukket af gik der en susen gennem publikum over dette prægtige hestehoved, som er et flot kunstnerisk symbol på skibet.
Svend Ulstrup holdt en tale fra undfangelsen af projektets idé til det nu stolte skib, som stod foran sin jomfrurejse:
Flere tusinde mennesker var stimlet samlet på stranden ved det store skib.
De mange roere gjorde nu klar langs rælingen og bar skibet ud i havstokken. En jævn - frisk vind fra syd-øst kom lige ind på kysten. Skibet blev skubbet ud og roerne hoppede ombord.
Deltagerne i skibet jublede mens der gik gysen og skræk gennem tilskuerne. Noget lignende havde næppe nogen  set.
Skibet bevægede sig som en målerlarve henover bølgerne og så hvert øjeblik ud som om at det var ved at brække over.
I skibet knagede og bragede det i alle samlinger og besnøringer -
Men det holdt, og efter en runde i mod-,side - og med sø svingede vi rundt og padlede  tilbage igen.
Men "Vildhoppen" levede op til sit navn og lod sig ikke bare betvinge.
Skibet var kun olieret én gang og det var langt fra nok.
 500 l. vand samlede sig i skibets bund og gjorde den vanskeligt at manøvrere. Mange sy huller var endnu åbne og vandet piblede ind.
Der skal øvelse til at padle et så mægtigt fartøj, og træning bliver nødvendigt i tiden fremover.
Retur til bloggen