Bronzealderskibets weblog

Kanoeksperterne Søren Hviid og Niels Bak Pedersen på besøg.

Erfaringer fra kanoverdenen

Søren Hviid har bygget kanoer i mere end 40 år og lige så længe har han padlet dem på sø, hav og fossende elve i Sverige og Canada. Hans viden om brugen af kanoer er der kun få, som sidder inde med.

Niels Bak Pedersen har padlet dragebådsejlads i mange år og deltog i den videnskabelige test af Hjortspringbådens kopi “Tilia Alsie” for nogle år siden. Han har berejst verden og snakket med kanobyggere fra Costa Rica til Borneo. Mange af kanobyggerne i disse egne af verdenen bygger som vi sandsynligvis gjorde det i bronzealderen med “skarøkse”.

Med Hjortspringbåden in mente diskuterede vi hvor høj vores bronzealderskib bør være. Hjortspringbåden er 70 cm. høj, men da vi vælger en mere flad bundform vil 60 cm. være tilstrækkelig. Vi vælger en bred flad bund, som betyder at den vil flyde højere end Hjortspringbåden. Desuden vil denne flade bund gøre den hurtige som langt mere manøvredygtig.

Lad mig slå fast, at rekonstruktionen af hjortspringbåden, udført af frivillige fra “hjortspringbådens laug”,som tog 5 år, er et enestående stykke arbejde udført med stor sans for detaljerne. Båden fremstår som et præsentabelt stykke håndværk, som det sikkert kunne have været udført i jernalderen.

Det er derfor med respekt for arbejdet omkring rekonstruktionen at jeg tillader mig at være kritisk overfor Hjortspringbåden.

På ovenstående foto at Hjortspringbåden er der flere iøjnefaldende tilfælde som jeg må være kritisk til. Rælingskurven svinger jævnt op fra midten af fartøjet ud mod enderne. De midterske padlere sidder i en udmærket højde i forhold til vandoverfladen. Ud mod enderne bliver der længere afstand fra padler til vandflade. Det medfører at de sidste 3 par mand i begge ender ikke får ordentligt fat i vandet og ikke er med til at drive fartøjet frem effektivt.

Gådefuldt er det også at tofterne, som man sidder på, er placeret i rælingshøjden. Problemet her er så at tyngdepunktet i fartøjet hæves voldsomt, og det medfører som ovenfor omtalt at der er langt ned til vandlinien.
Også i bundens spring er der tale om en overdrivelse. På fotoet ses at skæringen af vandet ligger langt inde under skrovet. Det betyder at skibet “møver” sig frem i stedet for at skære sig gennem vandet. Dette ville kunne opnås hvis ræling- og “køllinie” havde været uden større “spring”.

I Hjortspringbåden sidder man ikke alt for komfortabelt. Spanten gnaver i hoften og der er ikke nogen god benplads. Disse kendsgerninger er med til at stille os tvivlende overfor Hjortspringsbåden, som et godt fartøj. De burde kunne lave et bedre design i bronzealderen som i jernalderen.

Efter vore drøftelser lå det klart at med en længde på 25 m. en bredde på 2,20 m. og en højde på ca. 60 cm., så kan det blive et særdeles “fornuftigt” fartøj. Rælingslinie som “køllinie” bliver meget parallelle og med et meget ringe spring.