Bronzealderskibets weblog

Træet fældes på forskellige lokaliteter i Odsherred

Ask og lind var de første træer der faldt til skibets ære.

Straks efter nytåret blev den første ask fældet. Den var ca. 60 cm. i brystdiameter og de første 6 m. bestod af et 2,5-m. stykke fra roden og op uden sidegrene, som kan bruges til spanter ude i enderne af skibet. Det næste stykke på 3,5 m. ville kunne bruges til de større spantemner i midten.

I hjortspringsbåden fra jernalderen blev der brugt hassel som spanter, ganske enkelt afbarkede hasselkæppe. At hassel blev brugt mener jeg udelukkende skyldes at de er nemme at bukke når de er friske og endvidere føjelige til skibets spanttværsnit. Når spanten er cirkulær kan den bøjes i alle planer. Vi begiver os ind i en vanskeligere proces når vi bruger ask i dimensionen 16 mm. x 50 mm. Vi får dermed sværere med at føje spantet ind i bådens sider. Dette kan vi imidlertid løse ved at afsmalne spanterne fra bordlægningens afslutning og op mod rælingen. Vi lægger kun bordlægning i bunden af skibet hvor vi “vader” rundt. Det svarer meget godt til at bordlægningen går lige op over vandlinien. Dermed er spanterne stadigvæk synlig set udefra gennem skindet, når der er modlys.
Det er med nogen bådbyggermæssig undren at Tilia, hjortspringbådens kopi, fremstår som et håndværksmæssigt pragtværk med de lange brede sirligt udhuggede bord, hvor det har krævet omhu at lave udsparinger for spanternes isætning, når så der isættes simple afbarkede hasselkæppe som “svøb”. Svøb er træ der svøbes/føjes ned i bådens form. Spant er ofte udtryk for massivt træ som hugges til bådens tværnitsform. I bronze-som jernalder er der tydeligt tale om at svøb indgår i en afstivet helhed sammen med toftet, som har støtter lodret ned samt på tværs. Det giver et meget stift “spant”, med stor styrke og ringe muighed for at slå sig.

Helst ville jeg bruge elm som spantmateriale, men elmen er næsten ved at være forsvundet. Ask har helt sikkert også haft en tidlig anvendelse. Som grundlag for at bruge disse to træsorter som spanter, mener jeg at kunne finde logisk belæg for anvendelsen af. Verdens ældste bue (5.000 år gammel) blev fundet i Holmegård Mose på Sydsjælland. Den er en typisk fladbue udformet efter teknisk indsigt og forståelse for at udnytte træets styrke maksimalt. Buen har sit håndtag, tilpasset brugeres hånd. Derfra
går “benene” ud mod enderne. De starter fra midten i en flad og bred form for derfter at aftage i bredden ud mod enderne. En sådan bue som er spændt med sin pil opnår præcist formen for tværnittet i en fornuftigt bygget båd eller kano. Det har derfor ligget lige for at tage denne form i anvendelse i en evt. skindbådskonstruktion.

Hassel er hurtigt udsat for nedbrydning i naturen. Ask har bedre holdbarhed, elm endnu bedre og eg er bedst i den sammenhæng. Af slanke træer er hasselen knastfri og cylindrisk. Asken kan have mange små skud i sin unge alder, mens elmen i sin yngre alder er langt at foretrække fremfor ask. Elmen blev i tykkelsen 6-7 cm. “høstet” til buefremstilling. Samme høst kunne være fornuftig til spantefremstilling.