Arkiv

Stor omtale i Politikken

Skibet den 4. maj 2007

En flot helsides artikel blev i dag bragt i Politiken om “Solens Land”

Der var grundig omtale af bronzealderskibet og et stort foto af skibet prydede artiklen.

Før fest og søsætning

 

bronzeskibet er nu ude i den friske luft
Her er foto fra den 3. maj 2007

I de sidste dage har der været glæde og træthed blandet med tvivl og forhåbninger.
To dage før søsætning var der stadigt meget arbejde på stævnene og rælingerne manglede at blive surret.

Tidligt torsdag morgen besluttede jeg mig for en radikal ændring af programmet. Vejrudsigten har været ren sol i flere dage. I stedet for at stå i den mørke iskolde og støvede hal kunne det måske være en idé at bære den udenfor og lave det sidste og betrække den ude. For det første ville den være lettere uden dug og oliering og for det andet ville den sidste linolie tørre bedre ude i varmen.

Kl. 3 om eftermiddagen forsøgte vi. Vi foretog et prøveløft. Kun 18 mand og kvinder til at løfte skibet. Jeg anmodede om at en glaskuppel med pære blev skruet af for at vi kunne komme ud med skibet, og den ville sidde i vejen.
Nå ja, deltagerne bar over med mig og pillede den ned. Efter meget “talen højt” bar vi skibet fra beddingen og foretog en sigtelinie. Både mod carportens loft og hallens jerngitter skrabede skibets stævne og bøjede af for modstanden inden de slap forbi. Langsomt men sikkert skred det videre og vi kunne se dagens lys. Skibet gik forbi den afskruede lysindfatning.

Ja beregningen om at skibet maksimalt kunne være 23,75 m. holdt stik på millimeter. En konstruktionsmæssig ændring som var nødvendig, men også ærgerlig da den ændrede nogle af de skærende llinier i for- og agterparti.

Ude blev skibet sænket ned på de anlagte planker.

Stig krag havde sørget for champagne og wienerbrød. Vi var alle trætte, stolte og meget glade.

bronzeskibet er nu ude i den friske luft

Sen aften stod 5-6 stykker og syede i betrækket som kommer på fredag eftermiddag. Stævnene mangler endnu finpudsning.

1 dag til lørdag.

Søsætningsdagen den 5. maj 2007

 

testsejladser_200105.jpg testsejladser_200105.jpg testsejladser_200105.jpg

På lørdag 5. maj søsættes skibet efter mange frivilliges indsats gennem 2 måneder hvor der har været tale om dag- aften- og nathold.

  • Lørdag formiddag kl. 8.30 bæres skibet ud på pladsen til beskuelse af alle besøgende. Skibet er nu på pladsen den blev båret ud torsdag den 3. maj kl 15

Efter den officielle åbning af udstillingen “Solens land” kl. 12 - 14 forberedes skibets transport til stranden. Se programmet her

  • Kl. 16.00 danses en rituel dans “Egtvedpigens dans” på skibets plateau.
  • 16.10 navngives skibet og de to hestehoveder afsløres.
  • 16.15 søsættes skibet for den ceremonielle sejlads.
  • Bronzealderlauget afholder sin egen festligholdelse af søsætning og arbejde for medlemmer og arbejdsdeltagere.
  • Den egentlige jomfrurejse finder sted 12. maj og går fra Anneberg til Holbæk.

Bagstævnen hentes hjem

bagstævn

Her er foto fra den 29. april 2007

Det er nu søndag den 29. april og den bagerste del af stævnen hentes hjem fra skoven.

Søndag blev en arbejdsdag med mange deltagere. Mens mange syede løs på de sidste svøb i forstævnen gik Hans og jeg igang med at forberede agterstævnen. Den er knap så svær at lave efter at vi har fået idéer fra forstævnens tænkerier. Agterstævnen lå stadigt i skoven. Da vi to ind til den kunne vi ikke løfte den. Vægten var nær 100 kg. Vi skar den groft til og fik de andre til at løfte med. På traileren blev den kørt til arbejdshallen hvor der blev skåret mere end 60 % træ væk. Fra de nu 40 kg. afterstævn skulle der gerne forsvinde 25 l. væske så vi kommer ned på acceptable ca. 25 kg.
Fortsæt læsning ‘Bagstævnen hentes hjem’

De komplicerede stævnkonstruktioner

stævnen opbygges

Opdateret med foto fra den 27. april 2007

Efter en uges opladning mod de teknisk komplicerede stævn konstruktioner kom der endelig løsninger frem som kunne accepteres. Rælinger blev sat på midsektionen om fredagen og om aftenen stod Hans, Jesper og jeg og indsatte forstævnen.

Lørdag og søndag skal skibets træsektioner færdiggøres. Lærredet har været hos en Brian Sarto en lokal sejlmager som syr de 25 m. lange baner stof sammen. Lærredet er klar til videre bearbejdning idag hvorefter det skal oliebehandles.

Mandag og tirsdag skal lærredet på. Målet er i sigte og der slides hver dag, aften og nat for at skibet skal blive klar til 5. maj.

Sent fredag aften blinkede det alarmerende rødt i lampen……. Fortsæt læsning ‘De komplicerede stævnkonstruktioner’

Bronzealdermusikken

musikskole logo logo odsherred

Odsherred Musikskole har fået til opgave at spille bronzealdermusik til begivenheden den 5. maj. Det gør de så på kohorn, trommer og ben. Hør lidt af deres musik her
Du kan her høre eller genhøre indlægget fra DR P4 Weekend

Maksimal travlhed.

morgen holdet

Selv med maksimal travlhed er der tid til morgenmad.

Weekenden står for døren og vi er næsten………… klar til betrækning af skibet. De sidste bord skal på stævnene og rælinger skal forhøjes til den imponerende stævn med hestehovedet. Fortsæt læsning ‘Maksimal travlhed.’

Solvognen er vendt hjem

solvognen

En af grundene til vores byggeri af bronzealderskibet er nu på vej hjem til Odsherred. Fortsæt læsning ‘Solvognen er vendt hjem’

Alle svøb bundet færdigt.

snøring

Også om torsdagen blev der bundet flittigt og til aften var alle svøb mellem stævndelene bundet færdigt. Nu genstår påsurring af tofteræling og de rigtige ræling. Men også i det arbejde er der meget at surre. Stævnene ligger og venter endnu kun groft skåret til.
Fredag - søndag bliver de næste store træarbejdsdage inden tjæringen finder sted.

Hele næste uge skal skindimmitationen ( hørlærred) sys sammen og sættes på. Mange flittige fingre skal igen i arbejde.

Skippertag der rykkede i udviklingen af skibet.

svøbene

Endnu en dag med varme og sol holdt humøret højt hos Jesper, Thomas, Anne-Marie, Ib, Stig, Henrik, Frits og Hans som var dagens hjælpere. Og der blev foretaget et skippertag der rykkede i udviklingen af skibet.

Snart er alle svøbene bundet mellem stævnenderne. Der er 42 svøb som er surret godt fast så bordlægningen ligger fast for de mange fødder der senere skal gå rundt i skibet. Der har været mange tanker omkring montering af tofterælinger ( de som ligger under tofterne gennem hele fartøjet) og så de egentlige rælinger. Hvordan skal de monteres så de sikrer styrke og fleksibilitet?

De bliver henholdsvis surret så de fjedrer og dyvlet så de låses i punkter.
Fortsæt læsning ‘Skippertag der rykkede i udviklingen af skibet.’